Invitation til virksomhedsbesøg hos Lindø Component and Structure Testing (LCST) og Lindø Offshore Renewables Center (LORC)

Lindoe-2017.jpgDSL inviterer hermed foreningens medlemmer til virksomhedsbesøg hos:

Lindø Component and Structure Testing (LCST) og Lindø Offshore Renewables Center (LORC)

Dato: Onsdag den 25. oktober 2017
Tidspunkt: Kl. 13.15 – 16.30
Mødested: Lindø Hovedport, Kystvejen 100, 5330 Munkebo
Maks. antal deltagere: 20 personer
Tilmelding senest: Torsdag den 12. oktober 2017 til Monica Wenøe, tlf. 40 61 30 90. E-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, medlemsnummer, e-mailadresse, postadresse og evt. firma.


Lindø Component and Structure Testing (LCST) er et test center for mekanisk test af mega-strukturer i fuld skala. Her kan mekaniske komponenter udsættes for mekaniske belastninger og udmattelse, for at undersøge og sikre at de lever op til standarder og krav. Prøvestanden er stor; 20x9 m og med 4 m høje vægge, og tillader test af op til 50 m lange emner med indtil 60 MNm.
LCST tilbyder også klimatiske tests af store komponenter i et klimakammer på 14x8x8 m3. Stort nok til at rumme en hel gummiged. Kammeret muliggør tests i miljøer fra -35 til +60°C med luftfugtighed fra 10 til 100% RH og tilmed salttåge.
I forbindelse med LCST findes Lindø Welding Technology (LWT), som råder over en af verdens kraftigste laserinstallationer til materialebearbejdning, hvor man med op til 32 kW er i stand til at svejse plader på indtil knap 25 mm fra én side.
Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) rummer to store testfaciliteter til fuld-skala test af ncaeller til vindmøller:
Function Test faciliteten benyttes til test af robusthed og performance af en nacelles elektriske systemer, og rummer en 13 MW motor, som leverer et moment på 12 MNm, og dermed muliggør tests af møller helt op til 10 MW under forskellige vindbelastninger.
HALT Test faciliteten anvendes til design verifikation og levetids tests via Highly Accelerated Life-time Testing (HALT) af nacellens drivlinie f.eks. gearkasse og hovedlejer.
Faciliteten kan levere et moment på mere end 14 MNm og tilt/yaw-moment omkring 25 MNm, som gør den anvendelig for møller op til 10 MW.

Programmet for besøget vil se ud som følger:

Kl. 13.30: Lindø Konferencecenter

  • Velkomst, hvor der servers kaffe/vand og småkager. En kort introduktion af Lindø Component and Structure Testing (LCST) ved Michel Honoré og af Lindø Offshore Renewables Center (LORC) ved Klaus Andersen.

Lindø Component and Structure Testing (LCST)

  • Mechanical Test Bench
  • Klimakammer
  • Laser Svejsning

Lindø Offshore Renewables Center (LORC)

  • Nacelle test, incl. HALT

Kl. 16.15: Lindø Konferencecenter

  • Opsamling og afslutning

Download pdf med invitation her

Webside produceret af Hjortlund Medier