Artikel fra Svejsning 5 2018: Vejen til kvalitet

b_400_200_16777215_00___images_artikelbilleder_krabbe.jpgHvordan opnår vi ”God kvalitet” i svejste konstruktioner – og hvad er ”god kvalitet”
 
Af M. Sc. Eng., IWE Peter Krabbe-Christensen, Specialist Structural Consultancy, FORCE Technology
 
Spørgsmål omkring kvalitet i svejste konstruktioner er til stadighed relevante. For problemstillingerne dukker jævnligt op i forbindelse med projekter. I dag råder vi over en lang række internationale standarder som EN -, ISO-standarder, der er anerkendte og velkendte værktøjer, der skal specificere kvalitetskrav til svejste konstruktioner.
For svejste konstruktioner og samlinger er der mange elementer, som bidrager til ”kvaliteten”. Det gælder acceptkrav til svejsefejl, eftervisning af metallurgiske egenskaber, tolerancekrav, krav til sporbarhed for materialer og svejseprocesser, prøvnings – og inspektionspartier mm. 
I den svejsende verden er ”forventningsafstemning” med hensyn til kvalitet af svejseleverancer i høj grad hjulpet på vej af et kompleks af standarder, der angiver konkrete krav og målbare kvalitetsniveauer.
Disse standarder bør anvendes ved specifikationer og kontrakter, idet de kan spare både bygherrer, rådgivere og entreprenører for mange arbejdstimer i forbindelse med udarbejdelse af aftaler - og ikke mindst - tydeliggøre kvalitetskrav mellem køber og leverandør.  Der vil stadig være elementer i aftaler om svejsearbejde, som ikke er beskrevet detaljeret nok i standarderne. Men så kan parterne bruge kræfterne på sådanne projektspecifikke elementer i forbindelse med kontrakt skrivning.
Der er for længst etableret et formelt europæisk system til at vurdere svejseværksteders og entreprenørers kvalifikationer til at udføre et aktuelt arbejde eller projekt: EN ISO 3834 standardserien, der beskriver forskellige kvalifikations- og dokumentationsniveauer. 
Der refereres til EN ISO 3834 standarderne i fabrikationsstandarder for både bærende stålkonstruktioner (Eurocode 3) og for trykbærende anlæg, (trykbeholdere, rørsystemer og kedelkonstruktioner).
 
Krav til styring og dokumentation af værkstedsarbejde
EN ISO 3834 standarderne angiver en samling af krav til styring og dokumentation af værkstedsarbejde. I realiteten er det en beskrivelse af, hvordan et værksted ledes og arbejder, og derfor er det rent faktisk en værkstedshåndbog med beskrivelse af ansvarsforhold.
En bygherre bør absolut bruge dette system til at vurdere et værksteds faglige og kapacitetsmæssige kvalifikationer - herunder personalets – til at vælge passende leverandører af svejste konstruktioner.
En meget væsentlig aktivitet i EN ISO 3834 kravene er indgangsbønnen før kontraktunderskrift, (altså i den ideelle verden, hvor der er rimelig tid til at vurdere projektmaterialet): Granskning af, om alle relevante formelle lov og standardkrav er præciseret. Og selvfølgelig granskning af, om tekniske krav er komplette og tilstrækkelig tydeligt præciseret fra konstruktørers side.
Dertil kommer en vurdering af projektets ”bygbarhed” for det aktuelle værksted under hensyntagen til aktuelle materialer, dimensioner, svejsevenlighed, NDT- venlighed, svejserækkefølge, tilgængelige svejseprocedurer, tolerancer -og leveringstid. 
En sådan grundig gennemgang, som egentlig blot er en præciseret forventningsafstemning mellem værksted og konstruktør/bygherre, er et afgørende skridt på vejen til at opnå en krævet og specificeret kvalitet.
Der er set mange projekter, hvor tvister er opstået, efterhånden som mangelfuldt præciserede krav og ikke aftalte ydelser bliver tydelige på et ubehageligt sent tidspunkt. Dette giver unødvendige udgifter, forsinkelser - og oveni dette – af og til også et dårligt image.
Rent projektledelsesmæssigt er der for bygherren flere aspekter i denne indledende øvelse:
Som det første udarbejder bygherrer eller bygherrerådgivere i mange tilfælde projektmaterialer, som via mellemled /indkøbere sendes i udbud til værksteder.  Det er her helt afgørende, at værkstedsledelse og konstruktør får mulighed for at kommunikere tilstrækkeligt – og i tide.  Dels for at afdække ”bygbarheden” af det aktuelle projekt med eventuelle ”fælder”, dels for at komme frem til en realistisk pris under hensyntagen til uklarheder om f.eks. prøvningsomfang, acceptniveauer og tolerancer. Dette er også afgørende af hensyn til tilbagemeldingen til konstruktører om nødvendigheden af eventuelle konstruktions-  eller specifikationsændringer. Det kan f.eks. dreje sig om slagsejhedskrav eller tegningsangivelser af NDT.
Endvidere giver denne indledende formelle gennemgang bygherren mulighed for, at valget af svejseværksted sker på et fagligt forsvarligt grundlag - i modsætning til blot en simpel økonomisk sammenligning.  Det er set adskillige gange, at et udvalgt værksted har givet et markant lavere tilbud end konkurrenterne, fordi opgaven ikke er blevet forstået eller tolket på samme måde. Og det kan i værste fald have katastrofale følger senere hen med hensyn til leveringstid, økonomi og image for bygherre / værksted. En ansvarlig bygherre skal med andre ord sikre sig, at udbudsmateriale bliver sendt ud i rimelig tid til værksteder, og at der faktisk kommunikeres mellem bygherre/rådgivere og værksteder.  
Et andet trin i EN ISO 3834 systemet er kravet om sikring af et værksteds videreføring af projektspecifikationer til underleverandører eller partnere.  Her skal man gennemgå relevante projektspecifikationer med aktuelle delleverandører.  Det kan yderligere forekomme, at der optræder en egentlig underleverandørkæde, hvilket bør vurderes af både svejseværksted og bygherre.  Det er set, at nogle væsentlige kontraktkrav er blevet glemt eller negligeret i kommunikationen i en leverandørkæde. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor en underleverandør er kommet i knibe og været nødt til at videresende dele af en opgave.
En del danske virksomheder arbejder med underleverandører eller i klynge partnerskaber. En sikker overførsel af projektkrav til underleverandører er derfor meget relevant her. 
En stor del af større svejse projekter fra danske virksomheder bliver udført i udlandet – såvel i Europa som i asiatiske lande. Dette kan vanskeliggøre kommunikationen mellem bygherre/konstruktør og værksteder. Derfor kan en vurdering af værkstederne efter retningslinjer i EN ISO 3834 systemet, sammen med en meget grundig projektgranskning i overensstemmelse med krav i EN ISO 3834, være helt afgørende for et projekts kvalitets- og dokumentationsniveau samt dets fremdrift. 
Det skal bemærkes, at danske virksomheder er meget fleksible med hensyn til at medtage sene /for sene konstruktionsændringer eller rettelser fra konstruktøren. Dette kan ikke nødvendigvis påregnes i andre kulturer og organisationsformer.
 
Sammenfatning
En bygherre/rådgiver/konstruktør, som kræver et bestemt svejsekvalitetsniveau med tilsvarende dokumentation, må først sikre sig, at tegninger og specifikationer er så entydige og komplette som muligt.
Det er vigtigt, at kvalitets specifikationer, herunder dokumentation, vælges passende og tilstrækkeligt for en aktuel konstruktion og dens anvendelse.  Selvfølgelig ikke for lavt, men absolut heller ikke for højt.  Det sidste vil medføre for store omkostninger, og sandsynligvis også længere produktionstid. Dette lyder jo banalt. Men f.eks. angivelse af hvilke svejsninger, som skal undersøges og med valgt metode, har ofte været et debatemne mellem rådgiver og entreprenør.  Tendensen nu i EN 1090-2 2018 udgaven er, at denne angivelse påhviler konstruktøren.  Ligeledes har krav til materialers og svejsningers slagsejhed ikke altid været tilstrækkelig tydeligt specificeret. 
Det må sikres, at værksted og konstruktør får mulighed for en dialog om projektmaterialet, så misforståelser bliver elimineret, førend de koster penge og tid.
Ved valg af værksteder og underleverandører bør bygherre/indkøber benytte de anerkendte vurderingsmuligheder, som EN ISO 3834 standarderne tilbyder. Ligeledes må certificeringer til EN 1090 for stålkonstruktioner og PED godkendelser for fremstilling af trykbærende anlæg indgå i udvælgelsen, hvor det er relevant. Her må det for EN 1090 certifikater vurderes, om det er de rigtige materialer og konstruktionstyper, som certifikatet gælder.  Dette gør sig også gældende for certificering til trykbeholdere og kedler.
Ved valg af værksteder forekommer der fortsat tilfælde, hvor bygherrer vægter krav om værksteders opfyldelse af kvalitets og dokumentationskrav til EN 1090 meget lavt.  Dette kan vise sig at være en dyr besparelse – og er i øvrigt også konkurrenceforvridende. For værksteder har som bekendt omkostninger ved at opnå og opretholde en certificering, og i øvrigt opretholde det krævede dokumentationsniveau.  
Det kan også på det kraftigste anbefales, at bygherren udfører et kvalificeret tilsyn i værkstedet ved arbejdets start for at ”lægge niveauet” og eliminere de sidste uklarheder, samt vurdere behovet for tilstedeværelse under produktionen. Som det sidste vil jeg påpege det nødvendige i at kræve en løbende tidstro dokumentation af svejsearbejdet, således at ”As Built” dokumentation med NDT og andre kontrolrapporter er gjort færdige, når produktet skal leveres. Derved får man et billede af eventuelle problemer, og i øvrigt en pålidelig status for fremstillingen.   Disse tilsyn og opfølgning af dokumentation er hyppigt blevet sparet væk, idet indledende økonomiske hensyn har medført negligering af risici under fremstilling – med senere voldsomme ekstraomkostninger og forsinkelser til følge. Omkostninger som i mange tilfælde bliver væsentligt større end de sparede inspektionsomkostninger. Kort sagt: Kvaliteten skal opnås under fremstilling til tiden – og ikke ved kontrol bagefter.
 

Webside produceret af Hjortlund Medier